Københavns Squash Klub Tilbage til forsiden

Please note that all translations of the webpage is automatically generated and may therefore not be accurate.
For further information about the precise content of the webpage, please write an email at: info@ksknet.dk.
[ Forside ]  [ Aktiviteter ]  [ Medlemszone ]  [ Junior ]  [ Booking ]  [ Holdene ]  [ Klubben ]  [ Medlemskab ] 

Klubben
Kontakt
KSK Klubmestre
Om Bestyrelsen og udvalgene
Om klubben
Pressemeddelelser
Regler for Squash
Tidligere formænd
 Om klubben

Københavns Squash Klub (KSK) er Danmarks ældste squashklub. Den blev stiftet 17. november 1942 og fejrede således sit 70-års jubilæum i 2012.

KSK har tre baner beliggende centralt ved søerne i indre by, som omtrent 500 aktive medlemmer benytter sig af dagligt. Der er indgang til klubbens fasciliteter gennem porten ved Vester Søgade 58.

KSK er en klub for eliten og bredden. Vi deltager hvert år med flere hold i Dansk Squash Forbunds Danmarksturnering.

 

I 2004 og 2007 blev KSK danske mestre og deltog endvidere i Europamesterskabet for klubhold, under den nye struktur blev KSKs damer danske mestre i 2011. I 2007 blev klubben nummer syv i Europa. I sæsonen 2007/2008 blev det til en bronzemedaljer i elitedivisionen, og det er klubbens ambition fortsat at være med i toppen af dansk squash.

 

Peter Gerlow har været en af KSK´s store skikkelser gennem tiderne. Han vandt i perioden 1957 - 1977 klubmesterskabet ikke mindre end 17 gange. Arthur Jacobsen vandt 6 gange mellem 1978 og 1986. Kristina Bonke formåede at blive klubmester 5 gange mellem 1986 og 1994.

Se mere om klubbens hold på hjemmesidens holdsektion


Men KSK er mere end eliteidræt. Der afholdes en lang række arrangementer for bredden. Udover træning for holdspillerne er der begyndertræning og begyndertræf, hvor nye ansigter i klubben kan mødes og få en introduktion til spillet og klubben. Og så er der den traditionelle "Isbjørn", der fungerer som en løbende puljeturnering sæsonen igennem.

 

Vi er også stolte af de mange sociale arrangementer, der skaber netværk og sammenhold blandt medlemmerne.

 

Hver anden fredag i sæsonen er der "Fredagssquash", hvor alle kan melde sig til og spille mod andre end den sædvanlige makker. Derudover er der høj stemning til sommerfesten, julefrokosten og sæsonafslutningen, der afholdes i forbindelse med klubmesterskaberne.

KSK er en klub, der kombinerer tradition og udvikling - for eliten og bredde, og som søger at skabe tillid og respekt om og til sporten og klubben igennem engagement fra klubbens frivillige og vores medlemmer.

[ Admin ]
KSK    Vestersøgade 58 Gården   1601 København V   Email: info@ksknet.dk